AKTUELT

07.02.2010
SADF KursusPlakat
Kursustilbud 2010
 
  
01.02.2010
Forbrugerstyrelsen
(se nyheder)

Fodvorter

Hvad er fodvorter?

Fodvorter, eller Veruucae, viser sig som en svulstlignende virusinfektion, og ofte vil der kunne ses antydningen af en sort prik i midten. Den har en hård kant, og er blød i midten. Mange mennesker tror fejlagtigt, at de har fået en ligtorn, men en ligtorn har ikke den sorte prik i midten. Den sorte prik skyldes blodsprængninger i vorten, forårsaget af tryk ved at gå, og stå på foden. Oftest sidder fodvorten på ”trædepuderne”.

 
Alle kan få fodvorter, men oftest er det børn fra 3 år, og opefter der rammes. Specielt hos teenagere er fodvorten hyppigt forekommende.

 

Fodvorter smitter! Smitterisikoen er størst, hvor der færdes mange mennesker, f.eks. i svømmehaller, i daginstitutioner og på familiens badeværelse. Fodvorter er virusbetinget, og smitter kun mellem mennesker. Specielt våd hud er modtagelig, og man er ekstra udsat, hvis man samtidig har små sprækker på fødderne. Man kan sagtens smitte sig selv fra et sted til et andet, da fodvorten dagligt afgiver inficerede hudceller. Fodvorter smitter ikke gennem blod, men en blødende vorte vil smitte via de afstødte hudceller! Der er derfor stor risiko for, at vorten vil brede sig.

 

 

   

 

  

Hvordan behandles fodvorter?

Fodvorter kan forsvinde af sig selv, men det kan tage lang tid. Kroppen danner selv antistoffer til den virus, som er årsag til vorter. Man bør dog behandle vorter, da de for det første kan være ømme ved tryk, men også for at mindske eller undgå smitterisikoen. Man kan med fordel pensle vorten med klar neglelak for, at forsegle den, og derved undgå at smitte andre.

 

Man kan desuden behandle vorten med et ætsende middel, der langsomt opbløder huden, og herefter kan man skrabe med en kniv eller lignende. Man skal dog være meget omhyggelig med kun at behandle selve vorten, da det ætsende middel er hårdt mod huden. Det er vigtigt, at  behandlingen gentages dagligt! Man skal være opmærksom på, at det er en meget langsommelig behandling, som kræver stor tålmodighed.

Hvis ikke det lykkes at få bugt med vorten, bør man søge læge. Han kan fryse, brænde eller give laserstråler.
 
 
Kilde: Københavns Fodplejeskole