Hammertå
Hvad er Hammertå?
Digitus malleus – populært kaldet hammertå – er en tilstand, hvor tæerne står lodret op i det inderste led, mens det yderste led står mere eller mindre lodret mod skosålen.
Hammertå opstår typisk ved, at patienten går i for korte sko gennem mange år, f.eks. er der mange, der ikke er opmærksomme på, at tå nr. 2 ofte er længere end storetåen, og derfor ikke køber sko, der er tilpasset den. Hammertå ses også tit i forbindelse med forfodsplatfod. Lidelsen kan også være forårsaget af hulfod (nerve-muskelsygdom) eller leddegigt (spastiske pareser).
En hammertå kan være meget smertefuldt pga. tryk fra fodtøj, der typisk medfører ligtorne, vabler eller sår, samt hård hud på tåspidsen og deforme negle.
Der findes to former for hammertå; de mobile eller de rigide. De to har hver deres behandlingsform. Diagnosen hammertå stilles ved udseendet alene, og behandlingen afhænger af, om tåen kan strækkes helt ud (mobil) eller der er strækkedefekt (rigid).
Hvordan behandles hammertå?
Ved diagnosen mobil hammertå, kan man opnå gode resultater ved hjælp af øvelser, og rummelige sko. Det kan samtidig være en god idé, med indlæg alt efter årsagen. Øvelserne går ud på, at man tager om foden med tommelfingrene oven på det krogede led, og trykker blidt, men bestemt, nedefter, mens de andre fingre nede fra løfter tåens yderste ende op. Man tager hvert led for sig, så alle tæer har været i yderstilling. Det tager tid, men bliv endelig ved – leddene kan løsnes, og blive bevægelige igen.
Ved stiv hammertå kan man anvende aflastningsindlæg. Disse kan man få lavet ved en ortopædkirurg/bandagist. Man kan også vælge at operere. I en sådan situation fjernes mellemleddet i tåen, og tåen rettes ud. Det kan også komme på tale med håndsyede sko.
Hvordan forebygges hammertå?
Det er ganske simpelt at undgå hammertå. Ved at benytte rummeligt fodtøj, der ikke klemmer og ikke er spidst, når man langt. ”Ødelagte” tæer, der får god plads i skoene, og dermed bevægelsesfrihed, kan ligeledes komme til at fungere optimalt igen. Det kan tage et til to år, før man kan mærke det, men det er altså aldrig for sent.
Kilde: Københavns Fodplejeskole