fbpx

Corona-update efter fredagens pressemøde og ny leverandøraftale

Corona-update efter fredagens pressemøde.

Efter en dejlig sommer, hvor mange af os har holdt ferie og måske ovenikøbet har kunnet skubbe bekymringen om Corona lidt i baggrunden, er hverdagen vendt tilbage med stigende smittetal og nye tiltag for at forhindre smittens yderligere udbredelse. På fredagens pressemøde blev der fremsat nye landsdækkende restriktioner. Restriktioner som ikke umiddelbart får betydning for vores fag. Der er dog ingen tvivl om, at efteråret bliver et langt sejt træk, i forsøget på at holde smitten nede og undgå yderligere nedlukning i samfundet.

 

Mette Frederiksen understregede igen på pressemødet, at afstand og god hygiejne fortsat er det bedste våben i kampen mod Corona-virus. Derfor skal vi fortsætte med at gøre alt det, vi allerede gør ved brug af værnemidler og ekstra rengøring. Afskærmning til kunden både i behandlingsøjemed men også ved f.eks. betaling ved en disk, kan ligeledes være en rigtig god idé.

 

Du vil måske opleve, at kunder bliver bekymrede for at komme ud og derfor har brug for en ekstra forsikring om, at de trygt kan komme hos dig, fordi du har taget alle forholdsregler for en sikker behandling. Brug f.eks. din facebookside, din hjemmeside eller et helt tredje sted, hvor du normalt markedsfører din virksomhed, til at oplyse dine kunder om, at du stadig tager alle de nødvendige forholdsregler – og sætter såvel hygiejne som både din og kundes sikkerhed i højsædet.

 

Det er vigtigt at understrege, at der kan være lokale udbrud, som afføder særlige restriktioner for et enkelt område. Derfor er det vigtigt, at du fortsat holder dig orienteret om situationen i netop dit nærområde.

 

Rabataftale med en ny leverandør af værnemidler.

Seitz Mundbind er sidste skud på stammen over leverandører der tilbyder SADF medlemmer en særlig rabat. Seitz Mundbind skriver følgende om deres virksomhed:

 

Vi er en dansk-tysk leverandør af mundbind, håndsprit og andre værnemidler mod COVID-19 i Danmark.

 

På vores hjemmeside www.mundbind-online.dk tager vi, på nuværende tidspunkt, imod bestillinger af engangsmundbind (4-lags) fra 500 til 5000 stk.

 

Hvis SADF’s medlemmer er interesseret i at bestille mere end 5000 stk. engangsmundbind kan de kontakte os direkte på mailen hej@mundbind-online.dk 

 

Skulle SADF’s medlemmer være interesseret i produkter som håndsprit, FFP2 masker og andre værnemidler m.m., så er det også noget vi har på lager. Kontakt os via ovennævnte mail for at få tilsendt en produktliste.

 

Vi sørger for hurtig levering og vi sender til hele Danmark. 

 

Vi har lavet en rabatkode specielt til SADF-medlemmer. Koden indtastes ved online køb direkte på vores hjemmeside www.mundbind-online.dk og koden gælder fra i dag og indtil d. 30. november 2020. 

 

Rabat kode:

DK-SADF10-2020

 

Sidst men ikke mindst – pas godt på jer selv og hinanden. Vi håber at både I og jeres kære forbliver sunde og raske.

 

De bedste hilsner

Bestyrelsen